- 1 -
Med på turen havde jeg denne gang et kamera. Ud af billederne har jeg lavet en lille tegneserie om vores løb og optakten hertil.
- 2 -
- 3 -
- 4 -
- 5 -
- 6 -
- 7 -
Klik på de enkelte tegnseriesider for at se dem i større størrelse.
torsdag, september 13, 2007
Marathon tegnserie
- 1 -
Med på turen havde jeg denne gang et kamera. Ud af billederne har jeg lavet en lille tegneserie om vores løb og optakten hertil.
- 2 -
- 3 -
- 4 -- 5 -
- 6 -
- 7 -
Klik på de enkelte tegnseriesider for at se dem i større størrelse.
Viborg City Marathon
Søndag den 9 september løb jeg Viborg City Marathon. Ligesom tidligere vil jeg stille mit løb til skue for læserne.
Planen med løbet var at det ikke skulle være alt for hæftigt, sådan tempomæssigt. Jeg var godt klar over at det ville blive en hård tur alligevel, pga en benhård rute med mange bakker, sving og endda brosten. Min plan var at ramme 3.3o. Det lykkedes ikke helt, da rutens hårdhed alligevel kom lidt bag på mig, så slut tiden blev 3.36. En tid jeg efterfølgende er ok tilfreds med - alt taget i betragtning. Et tegn på at jeg nok alligevel har haft mere i mig er, at jeg efterfølgende ikke har brugt mere end et par dage til at være løbende igen. Men som sagt var højt tempo heller ikke målet med løbet.
Målet var at løbe et løb hvor jeg følte mig mere i kontrol end sædvanligvis. Som man kan se på tidligere indlæg, så har det i de sidste to marathonløb jeg har deltaget i, været kendetegnende at jeg løb væsentligt hurtigere på første halvdel end på anden halvdel.
De chip-tider der efter følgende oplyses er følgende:
10 km: 0:46:26 (4:39 min/km | 12.92 km/t)
21 km: 1:42:11 (4:51 min/km | 12.39 km/t)
33,8 km: 2:50:45 (5:04 min/km | 11.88 km/t)
38,7 km: 3:16:58 (5:06 min/km | 11.79 km/t)
42, 195 km: 3:36:17 (5:08 min/km | 11.71 km/t)
Hvis jeg sammenligner det med resultaterne i Amsterdam i oktober sidste år (et løb jeg løb 20,87 min hurtigere), så kan jeg drage følgende konklussioner:
De første 10 km ligner hinaden. Der løber jeg mærkbart for stærkt (jeg skulle løbe 5 min pr km i Viborg, så det var altså 21 sek pr km for meget). På de næste 11 km løber jeg på 55,88 og det er faktisk det tempo, jeg havde sat mig for at løbe i. I Amsterdam løb jeg disse km 50,99, så her er der altså 5 min i forskel.
Herfra svinger mit tempo faktisk ikke så meget. Chip-tiderne kommer på nogle lidt mærkelige steder, men fra 33.8 og hjem løber jeg i snit 5.44 pr km. Hvis jeg sammenligner tiderne her fra Amsterdam så svinger de mere. Her er km tiden fra 30 til 35 på 4,9 min og fra 35-40 på 5,40. Fordi informationerne bagefter er betydeligt bedre i Amsterdam end i Viborg, kan man se at tempoet er gået noget ned fra 30-35 til 35-40. Det kan man ikke helt se i Viborg, i Viborg kan det desværre ikke regnes ud på samme måde, men mit indtryk er at det ikke er tilfældet. Her har tempoet været noget mere stabilt imod slutningen. Langsommere men mere stabilt.
Men alt i alt kan man faktisk ikke sige at missionen lykkedes. Det blev de første 10 km løbet alt for hurtigt til. Problemet her, og under hele løbet, var at km-mærkerne slet ikke passede. En grim plet på et ellers flot løb. Faktisk kunne man opleve at km-tiderne svingede flere minutter, selvom der var tale om helt reelle strækninger. Ærgeligt, for de ødelage muligheden for at holde ens løb under kontrol. Men jeg er nu ret sikker på at de ikke laver den fejl igen!
Afsluttende vil jeg sige, at Viborg City Marathon absolut var oplevelsen og arbejdet værd. Et flot løb i en flot ramme. Der var fejl - ja, men det kræver nok en del rutine at lave sådan et løb, og det var første gang i Viborg. Det var uden tvivl det hårdeste løb jeg har deltaget i, pga den afvekslende rute. Så det er nok ikke ruten man skal vælge hvis man vil slå pr ;-)
Planen med løbet var at det ikke skulle være alt for hæftigt, sådan tempomæssigt. Jeg var godt klar over at det ville blive en hård tur alligevel, pga en benhård rute med mange bakker, sving og endda brosten. Min plan var at ramme 3.3o. Det lykkedes ikke helt, da rutens hårdhed alligevel kom lidt bag på mig, så slut tiden blev 3.36. En tid jeg efterfølgende er ok tilfreds med - alt taget i betragtning. Et tegn på at jeg nok alligevel har haft mere i mig er, at jeg efterfølgende ikke har brugt mere end et par dage til at være løbende igen. Men som sagt var højt tempo heller ikke målet med løbet.
Målet var at løbe et løb hvor jeg følte mig mere i kontrol end sædvanligvis. Som man kan se på tidligere indlæg, så har det i de sidste to marathonløb jeg har deltaget i, været kendetegnende at jeg løb væsentligt hurtigere på første halvdel end på anden halvdel.
De chip-tider der efter følgende oplyses er følgende:
10 km: 0:46:26 (4:39 min/km | 12.92 km/t)
21 km: 1:42:11 (4:51 min/km | 12.39 km/t)
33,8 km: 2:50:45 (5:04 min/km | 11.88 km/t)
38,7 km: 3:16:58 (5:06 min/km | 11.79 km/t)
42, 195 km: 3:36:17 (5:08 min/km | 11.71 km/t)
Hvis jeg sammenligner det med resultaterne i Amsterdam i oktober sidste år (et løb jeg løb 20,87 min hurtigere), så kan jeg drage følgende konklussioner:
De første 10 km ligner hinaden. Der løber jeg mærkbart for stærkt (jeg skulle løbe 5 min pr km i Viborg, så det var altså 21 sek pr km for meget). På de næste 11 km løber jeg på 55,88 og det er faktisk det tempo, jeg havde sat mig for at løbe i. I Amsterdam løb jeg disse km 50,99, så her er der altså 5 min i forskel.
Herfra svinger mit tempo faktisk ikke så meget. Chip-tiderne kommer på nogle lidt mærkelige steder, men fra 33.8 og hjem løber jeg i snit 5.44 pr km. Hvis jeg sammenligner tiderne her fra Amsterdam så svinger de mere. Her er km tiden fra 30 til 35 på 4,9 min og fra 35-40 på 5,40. Fordi informationerne bagefter er betydeligt bedre i Amsterdam end i Viborg, kan man se at tempoet er gået noget ned fra 30-35 til 35-40. Det kan man ikke helt se i Viborg, i Viborg kan det desværre ikke regnes ud på samme måde, men mit indtryk er at det ikke er tilfældet. Her har tempoet været noget mere stabilt imod slutningen. Langsommere men mere stabilt.
Men alt i alt kan man faktisk ikke sige at missionen lykkedes. Det blev de første 10 km løbet alt for hurtigt til. Problemet her, og under hele løbet, var at km-mærkerne slet ikke passede. En grim plet på et ellers flot løb. Faktisk kunne man opleve at km-tiderne svingede flere minutter, selvom der var tale om helt reelle strækninger. Ærgeligt, for de ødelage muligheden for at holde ens løb under kontrol. Men jeg er nu ret sikker på at de ikke laver den fejl igen!
Afsluttende vil jeg sige, at Viborg City Marathon absolut var oplevelsen og arbejdet værd. Et flot løb i en flot ramme. Der var fejl - ja, men det kræver nok en del rutine at lave sådan et løb, og det var første gang i Viborg. Det var uden tvivl det hårdeste løb jeg har deltaget i, pga den afvekslende rute. Så det er nok ikke ruten man skal vælge hvis man vil slå pr ;-)
lørdag, marts 10, 2007
Nye billeder på Google Earth
Der er kommet nye kort over Danmark på Google Earth. De gamle var nu heller ikke ret gode!
Det betyder, at det er lidt sjovere at se på de rutekort som man får med sit MotionBased til Garmin løbe-GPS'en. På billedet kan man se den rute jeg tidligere har lagt ind på bloggen, men denne gang med de nye luftfotos.
Min egen løbestatus er deprimerende! Afslutningen af mit speciale krævede en del af mig, og det blev ikke til så meget. Da jeg efterfølgende endelig var kommet i gang igen, så kom der en snestorm - suk!
Nu er jeg dog på rette spor igen, men det bliver nok ikke til det vilde til Hamburg Marathon, men pyt også med det. Jeg tager derned og får en god oplevelse ud af det, og prøver at se og fornemme nogle af de ting, jeg normalt har for travlt og er for presset til at opleve. Måske er der ligefrem nogle gode og værdifulde erfaringer i at løbe et løb på den måde, fremfor altid at presse sig selv til det yderste.
Et andet positivt perspektiv er at når Hamburg ikke bliver så hårdt et løb, vil der nok være bedre mulighed for at deltage ordentligt i CoastZone Extrem Marathon som løber af staben i slutningen af maj. Det er det der tidligere hed Fjälräven Extrem Marathon, som jeg deltog i med min løbemakker sidste år. Der sad et benhårdt Hamburg Marathon desværre stadigt i benene på mig, da det begyndte at blive hårdt og vi måtte udgå. Så i år er der lagt op til revanche. Jeg har linket til løbet under links, og vil komme nærmere ind på løbet senere.
lørdag, december 30, 2006
Klar, parat - start!
Efter en særdeles doven periode siden Amsterdam Marathon, er jeg henover julen kommet godt i gang med træningen igen.
Der er 4 måneder til Hamburg Marathon, og startnummeret er modtaget.
I forhold til sidste år er både formen og vægten betydeligt bedre på nuværende tidspunkt end sidste år. Så på den baggrund er der begrundet håb om en forbedring af sidste års pr i Hamburg på 3.14.08. Meget afhænger naturligvis af forberedelserne, men da der sidste år var en del komplikationer med en muskelskade og en masse sne, så kan det næppe blive dårligere i år.
Jeg har besluttet mig for nogle præncipper for min træning, som også er tilpasset resten af min livssituation. I januar får jeg ret travlt med at gøre mit speciale færdigt, så der er der nok ikke helt så meget tid til træningen. Derfor bliver kvalitet nøgleordet for træningen indtil der er lidt bedre tid.
Jeg vil løbe kortere ture på de fleste træningsture, men i stedet øge tempoet eller løbe intervalløb. Hvis der er 4 løbedag, forestiller jeg mig noget i retningen af 8 km med 4x1000 m interval, 6-7 km tempo, 7-8 km med nogle bakker + fartleg og måske en tur på 11-12 km i almindeligt tempo (sådan som de fleste ture er i dag). Så kan det være, der skal lidt flere km på i febuar og marts. Jeg håber, at gevinsten kan være, at der kommer lidt mere fart i benene.
Derudover vil jeg lave noget cross-træning. Cross-træning værende træning der ikke retter sig i mod løb, men i mod andre aktiviteter og specielt andre muskelgrupper. Jeg har en fornemmelse af, at det vil give et bedre løberesultat, hvis der også kommer lidt power i overkroppen! Ligeledes mener jeg at have hørt, at ens restitution bliver bedre, hvis træningen ikke bliver for ensartet.
Jeg vil prøve at komme i svømmehallen af og til. Jeg har et par dage hvor jeg møder lidt senere i det næste kvartal, og her er en svømmetur oplagt. Desuden har jeg besluttet at skaffe mig en boskesæk. Så kan jeg tæske løs på den i forlængelse af mine løbeture. Måske kan jeg som sidegevinst komme af med nogle aggressioner på den måde ;-)
Jeg vil løbende holde status over tingenes tilstand og min forms udvikling her på bloggen.
Mvh og med ønsket om et godt nytår.
Der er 4 måneder til Hamburg Marathon, og startnummeret er modtaget.
I forhold til sidste år er både formen og vægten betydeligt bedre på nuværende tidspunkt end sidste år. Så på den baggrund er der begrundet håb om en forbedring af sidste års pr i Hamburg på 3.14.08. Meget afhænger naturligvis af forberedelserne, men da der sidste år var en del komplikationer med en muskelskade og en masse sne, så kan det næppe blive dårligere i år.
Jeg har besluttet mig for nogle præncipper for min træning, som også er tilpasset resten af min livssituation. I januar får jeg ret travlt med at gøre mit speciale færdigt, så der er der nok ikke helt så meget tid til træningen. Derfor bliver kvalitet nøgleordet for træningen indtil der er lidt bedre tid.
Jeg vil løbe kortere ture på de fleste træningsture, men i stedet øge tempoet eller løbe intervalløb. Hvis der er 4 løbedag, forestiller jeg mig noget i retningen af 8 km med 4x1000 m interval, 6-7 km tempo, 7-8 km med nogle bakker + fartleg og måske en tur på 11-12 km i almindeligt tempo (sådan som de fleste ture er i dag). Så kan det være, der skal lidt flere km på i febuar og marts. Jeg håber, at gevinsten kan være, at der kommer lidt mere fart i benene.
Derudover vil jeg lave noget cross-træning. Cross-træning værende træning der ikke retter sig i mod løb, men i mod andre aktiviteter og specielt andre muskelgrupper. Jeg har en fornemmelse af, at det vil give et bedre løberesultat, hvis der også kommer lidt power i overkroppen! Ligeledes mener jeg at have hørt, at ens restitution bliver bedre, hvis træningen ikke bliver for ensartet.
Jeg vil prøve at komme i svømmehallen af og til. Jeg har et par dage hvor jeg møder lidt senere i det næste kvartal, og her er en svømmetur oplagt. Desuden har jeg besluttet at skaffe mig en boskesæk. Så kan jeg tæske løs på den i forlængelse af mine løbeture. Måske kan jeg som sidegevinst komme af med nogle aggressioner på den måde ;-)
Jeg vil løbende holde status over tingenes tilstand og min forms udvikling her på bloggen.
Mvh og med ønsket om et godt nytår.
søndag, november 26, 2006
24-timersløbet i Viborg
Nu er det lidt tyndt med de vilde løbeoplevelser på den her tid af året, jeg skal være lykkelig hvis jeg får taget mig samme til at komme nok ud, til at den dårlige samvittighed ikke melder sig. Derfor er der ikke så meget nyt og fortælle.
Tilgengæld kan jeg sagtens fortælle nogle gamle historier, og den jeg vil fortælle nu, handler om 24-timersløbet i Viborg. 24-timersløbet i Viborg udspiller sig i august måned. Det er et ret stor event og der deltager vel godt 2500 løbere i alle klasserne. Man kan stille op i klasseren med 1, 2, 8, 12 og 24 personer på hvert hold. Hvis man ønsker flere oplysninger kan de findes via linket til 24 timers løb i højre side af bloggen.
Konceptet er, at man som hold løber så mange runder rundt om Søndersø i Viborg i løbet af 24-timer som muligt. Der må kun løbe en person af gangen. Søndersø er 5,73 km rundt.
Jeg har været så heldig at deltage to gange på Team Jack & Jones Viborg's 2. hold. Team J & J stiller op i 8-mandshold klassen og 1. holdet plejer faktisk at vinde (2. holdet bliver mellem 5 og 10).
Når man er 8 mand der skal dele en strækning der tager ca 20-25 minutter, bliver pauserne i mellem runderne ca 3 timer. Det betyder, at søvn er en ønsketilstand underløbet, men ikke noget man skal regne med. Det er helt klart en fordel at acceptere det fra start, så stresser det ikke én så meget, når man ligger og vender og drejer sig.
Når man løber på Team Jack og Jones er der sørget godt for én. Der er et stort telt med ly for regnen, og med stole, borde og et hvile afluk. Der er også køleskab og mad til løberne. Eftersom at vi er 16 løbere er der altid flinke mennesker at snakke med, og der er også altid gæster der besøger lejren. På den måde bliver løbet en skøn social oplevelse med løb i centrum.
Reglen på holdet er lidt, at man giver den gas. Ikke noget med at luske en omgang, for at have kræfter til de næste runder. Tiden er ikke afgørende, det er indsatsen. Jeg har som fortalt deltaget to gange, i år og sidste år. Begge år har jeg skrevet mine tider og andre data fra løbet ned. De tal vil jeg præsentere her, og så analysere lidt på dem derefter.
2005 ------------------------------------ 2006
Runde 1: tid: 24:54 hbm ave: 172 max: 183 ---- tid: 22:55 hbm ave: 180 max: 192
Runde 2: tid: 23:50 hbm ave: 181 max: 193 ---- tid: 23:05 hbm ave: 179 max: 191
Runde 3: tid: 26:15 hbm ave: 171 max: 187 ---- tid: 23:01 hbm ave: 176 max: 189
Runde 4: tid: 26:21 hbm ave: 168 max: 183 ---- tid: 24:28 hbm ave: 171 max: 181
Runde 5: tid: 29:38 hbm ave: 155 max: 168 --- tid: 26:48 hbm ave: 159 max: 170
Runde 6: tid: 26:31 hbm ave: 168 max: 181 ---- tid: 24:48 hbm ave: 165 max: 175
Runde 7: tid: 24:55 hbm ave: 170 max: 186 --- tid: 24:13 hbm ave: 164 max: 179
Runde 8: ----------------------------------------------- tid: 24:10 hbm ave: --- max: ---
Ave : ---- tid: 25:58 -------------------------------- tid: 24:08
40.11 km i 2005 og 45.84 i 2006. Det var tallene.
Det er rimeligt klart, at jeg var i betydelig bedre form i 2006. Min puls var en tand højere og tempoet knap 2 minutter per runde.
Det er også tydeligt, at runde 5 (kl ca 2-3 om natten) er den hårdeste. Der er der ingen ting der fungerer. Jeg tror, det er fordi stofskiftet går ned i gear. Men faktisk ved jeg det ikke?
Ganske fasinerende er det også, syntes jeg, at 7 og 8 omgang ikke er katastrofale. Faktisk kan man stadigt løbe ret hurtigt på den sene tidspunkt, men med en noget laver puls end på lignende runder tidligt i løbet. Hvorfor deter sådan ved jeg ikke?
Afsluttende kan jeg fortælle at mit hold blev nummer 5 med 56 omgange på 24 timer. Det vindende hold fra Team Jack & Jones løb 63 gang rundt om Søndersø. Den hurtiste runde der blev løbet hed 17:40 - avav.
Vinderen af 1-mand klassen blev Mikkel Gormsen med 33 runder eller 188,43 km - det er sgu sindsygt!
Om vi stiller op næste år er for nuværende et åbent spørgsmål. Løbet ligger desværre lidt tæt på marathon løbet i Viborg, som er en del af planen næste år. Men jeg vil helt sikkert savne det, for det er en virkeligt god oplevelse.
Mvh
Tilgengæld kan jeg sagtens fortælle nogle gamle historier, og den jeg vil fortælle nu, handler om 24-timersløbet i Viborg. 24-timersløbet i Viborg udspiller sig i august måned. Det er et ret stor event og der deltager vel godt 2500 løbere i alle klasserne. Man kan stille op i klasseren med 1, 2, 8, 12 og 24 personer på hvert hold. Hvis man ønsker flere oplysninger kan de findes via linket til 24 timers løb i højre side af bloggen.
Konceptet er, at man som hold løber så mange runder rundt om Søndersø i Viborg i løbet af 24-timer som muligt. Der må kun løbe en person af gangen. Søndersø er 5,73 km rundt.
Jeg har været så heldig at deltage to gange på Team Jack & Jones Viborg's 2. hold. Team J & J stiller op i 8-mandshold klassen og 1. holdet plejer faktisk at vinde (2. holdet bliver mellem 5 og 10).
Når man er 8 mand der skal dele en strækning der tager ca 20-25 minutter, bliver pauserne i mellem runderne ca 3 timer. Det betyder, at søvn er en ønsketilstand underløbet, men ikke noget man skal regne med. Det er helt klart en fordel at acceptere det fra start, så stresser det ikke én så meget, når man ligger og vender og drejer sig.
Når man løber på Team Jack og Jones er der sørget godt for én. Der er et stort telt med ly for regnen, og med stole, borde og et hvile afluk. Der er også køleskab og mad til løberne. Eftersom at vi er 16 løbere er der altid flinke mennesker at snakke med, og der er også altid gæster der besøger lejren. På den måde bliver løbet en skøn social oplevelse med løb i centrum.
Reglen på holdet er lidt, at man giver den gas. Ikke noget med at luske en omgang, for at have kræfter til de næste runder. Tiden er ikke afgørende, det er indsatsen. Jeg har som fortalt deltaget to gange, i år og sidste år. Begge år har jeg skrevet mine tider og andre data fra løbet ned. De tal vil jeg præsentere her, og så analysere lidt på dem derefter.
2005 ------------------------------------ 2006
Runde 1: tid: 24:54 hbm ave: 172 max: 183 ---- tid: 22:55 hbm ave: 180 max: 192
Runde 2: tid: 23:50 hbm ave: 181 max: 193 ---- tid: 23:05 hbm ave: 179 max: 191
Runde 3: tid: 26:15 hbm ave: 171 max: 187 ---- tid: 23:01 hbm ave: 176 max: 189
Runde 4: tid: 26:21 hbm ave: 168 max: 183 ---- tid: 24:28 hbm ave: 171 max: 181
Runde 5: tid: 29:38 hbm ave: 155 max: 168 --- tid: 26:48 hbm ave: 159 max: 170
Runde 6: tid: 26:31 hbm ave: 168 max: 181 ---- tid: 24:48 hbm ave: 165 max: 175
Runde 7: tid: 24:55 hbm ave: 170 max: 186 --- tid: 24:13 hbm ave: 164 max: 179
Runde 8: ----------------------------------------------- tid: 24:10 hbm ave: --- max: ---
Ave : ---- tid: 25:58 -------------------------------- tid: 24:08
40.11 km i 2005 og 45.84 i 2006. Det var tallene.
Det er rimeligt klart, at jeg var i betydelig bedre form i 2006. Min puls var en tand højere og tempoet knap 2 minutter per runde.
Det er også tydeligt, at runde 5 (kl ca 2-3 om natten) er den hårdeste. Der er der ingen ting der fungerer. Jeg tror, det er fordi stofskiftet går ned i gear. Men faktisk ved jeg det ikke?
Ganske fasinerende er det også, syntes jeg, at 7 og 8 omgang ikke er katastrofale. Faktisk kan man stadigt løbe ret hurtigt på den sene tidspunkt, men med en noget laver puls end på lignende runder tidligt i løbet. Hvorfor deter sådan ved jeg ikke?
Afsluttende kan jeg fortælle at mit hold blev nummer 5 med 56 omgange på 24 timer. Det vindende hold fra Team Jack & Jones løb 63 gang rundt om Søndersø. Den hurtiste runde der blev løbet hed 17:40 - avav.
Vinderen af 1-mand klassen blev Mikkel Gormsen med 33 runder eller 188,43 km - det er sgu sindsygt!
Om vi stiller op næste år er for nuværende et åbent spørgsmål. Løbet ligger desværre lidt tæt på marathon løbet i Viborg, som er en del af planen næste år. Men jeg vil helt sikkert savne det, for det er en virkeligt god oplevelse.
Mvh
onsdag, november 22, 2006
Skriv gerne!
Inden jeg skriver mit næste indlæg, vil jeg gerne opfordre jer til at skrive en kommentar, hvis I har noget på hjertet.
Mit håb er, bloggen kan blive et lille forum hvor vi kan udveksle erfaringer, gode historier og råd. Der for vil jeg også opfordre til, at kontakte mig hvis man har et godt indlæg. Hvis du kender mig så send en mail, hvis ikke så skriv en det i kommentarer, så må vi prøve at finde ud af noget. Jeg ligger med vilje ikke en mail-adresse ud på siden, for så bliver den spamet inden man kan nå at sige '24-timers løb' - som i øvrigt er det næste jeg vil skrive om ;-)
Endelig vil jeg gerne ønske alle god træning. Jeg har det lidt sådan her for tiden, at jeg skal ha så mange gode ønsker som muligt med på vejen, bare for at komme ud. Det er altså lidt mørkt og trist!
Mvh
PS. I det nye nummer af Magasinet Løb er der en række værktøjer til ruteopmåling og andet. Jeg har linket til siderne over i sidebjælken. Det er klassikeren www.map24.com, den brugte jeg før Garmins forunderlige gps-verden kom ind i mit liv. Så er der en på www.iform.dk. Og læg så specielt mærke til www.jogg.dk, den har også en række andre smarte træningsfunktioner.
Mit håb er, bloggen kan blive et lille forum hvor vi kan udveksle erfaringer, gode historier og råd. Der for vil jeg også opfordre til, at kontakte mig hvis man har et godt indlæg. Hvis du kender mig så send en mail, hvis ikke så skriv en det i kommentarer, så må vi prøve at finde ud af noget. Jeg ligger med vilje ikke en mail-adresse ud på siden, for så bliver den spamet inden man kan nå at sige '24-timers løb' - som i øvrigt er det næste jeg vil skrive om ;-)
Endelig vil jeg gerne ønske alle god træning. Jeg har det lidt sådan her for tiden, at jeg skal ha så mange gode ønsker som muligt med på vejen, bare for at komme ud. Det er altså lidt mørkt og trist!
Mvh
PS. I det nye nummer af Magasinet Løb er der en række værktøjer til ruteopmåling og andet. Jeg har linket til siderne over i sidebjælken. Det er klassikeren www.map24.com, den brugte jeg før Garmins forunderlige gps-verden kom ind i mit liv. Så er der en på www.iform.dk. Og læg så specielt mærke til www.jogg.dk, den har også en række andre smarte træningsfunktioner.
lørdag, november 11, 2006
New York City Marathon
I aften har jeg set temaaften om marathonløb. Man fulgte de to værter Dorte Fals' og Anders Stahlschmidts vej fra 4 måneder før start og helt over målstregen. Det var glimrende.
Men så var det, at jeg fik lyst til at fortælle om den gang jeg løb New York Marathon. Det var i '97. Jeg skulle på ferie til NY med mine to brødre og anede intet om NYM.
En gang ca. i september var jeg i Viborg for at løbe et 10 km løb (jeg slog iøvrigt min stadigt gældende pr på noget i retningen af 37 min - den slår jeg sgu aldrig!). Der talte nogle bekendte om NYM, og jeg opdagede, at det var netop den dag jeg skulle hjem fra ferien. To telefonopkald næste dag og min hjemrejsedato var udskudt én dag, og et start nr var sikret med hjælp fra Marathon Travel.
Så trænede jeg til det i et par måneder, og tog derover sammen med mine brødre. De tog hjem, og jeg stillede op til start dagen efter. Jeg anede naturligvis ikke hvad jeg lavede. Jeg spænede bare afsted på lykke og fromme. Men det gik faktisk ok! Jeg løb på ca. 3.19. Det var benhårdt, og jeg var fuldstændigt ødelagt bagefter. Faktisk tog det mig flere måneder at komme mig over det.
Dagen efter da jeg skulle flyve hjem, kunne jeg slet ikke gå. Jeg blev kørt ud til lufthavnen af hotellet jeg boede på, og den flinke chaffør skaffede mig en bagagevogn og stillede min kuffert op på den. Han hjalp mig også ud og hen til vognen, som jeg indtil afgang måtte bruge som en slags gangstativ. Jeg kom endelig ombord på flyveren og havde det naturligvis skrækkeligt. Den søde stewardesse kunne godt se den var gal fat, og hun spurgte, om jeg havde løbet i går. Det havde jeg jo og lidt efter kom hun med en øl og to piller. Jeg drak øllen og spiste pillerne, og det næste jeg hørte var 'flyet lander snart i København'...
Det var min marathon debut, og der skulle gå 8 1/2 år inden jeg gjorde comback. Det var i Hamburg og det har jeg skrevet lidt om tidligere.
Men så var det, at jeg fik lyst til at fortælle om den gang jeg løb New York Marathon. Det var i '97. Jeg skulle på ferie til NY med mine to brødre og anede intet om NYM.
En gang ca. i september var jeg i Viborg for at løbe et 10 km løb (jeg slog iøvrigt min stadigt gældende pr på noget i retningen af 37 min - den slår jeg sgu aldrig!). Der talte nogle bekendte om NYM, og jeg opdagede, at det var netop den dag jeg skulle hjem fra ferien. To telefonopkald næste dag og min hjemrejsedato var udskudt én dag, og et start nr var sikret med hjælp fra Marathon Travel.
Så trænede jeg til det i et par måneder, og tog derover sammen med mine brødre. De tog hjem, og jeg stillede op til start dagen efter. Jeg anede naturligvis ikke hvad jeg lavede. Jeg spænede bare afsted på lykke og fromme. Men det gik faktisk ok! Jeg løb på ca. 3.19. Det var benhårdt, og jeg var fuldstændigt ødelagt bagefter. Faktisk tog det mig flere måneder at komme mig over det.
Dagen efter da jeg skulle flyve hjem, kunne jeg slet ikke gå. Jeg blev kørt ud til lufthavnen af hotellet jeg boede på, og den flinke chaffør skaffede mig en bagagevogn og stillede min kuffert op på den. Han hjalp mig også ud og hen til vognen, som jeg indtil afgang måtte bruge som en slags gangstativ. Jeg kom endelig ombord på flyveren og havde det naturligvis skrækkeligt. Den søde stewardesse kunne godt se den var gal fat, og hun spurgte, om jeg havde løbet i går. Det havde jeg jo og lidt efter kom hun med en øl og to piller. Jeg drak øllen og spiste pillerne, og det næste jeg hørte var 'flyet lander snart i København'...
Det var min marathon debut, og der skulle gå 8 1/2 år inden jeg gjorde comback. Det var i Hamburg og det har jeg skrevet lidt om tidligere.
søndag, oktober 29, 2006
Amsterdam Marathon - og HM
Som nævnt i sidste artikel løb jeg Amsterdam Marathon for to uger siden. Tiden blev 3:15:30, og det er i princippet ok. Men så alligevel ikke...
Løbet gik nemlig ikke godt. Faktisk føltes det rigtigt godt, men løbet afslørede en uheldig tendens jeg også præsterede i Hamburg.
Lad mig illustere det med nogle fakta:
Amsterdam halvmarathon - 1:34:07
Hamburg halvmarathon - 1:32:53
Amsterdam 30 km - 2:14:13
Hamburg 30 - 2:12:55
Fra 30 til 40 km Amsterdam - 51:25
Fra 30 til 40 km Hamburg - 50:20
Slut Amsterdam: 3:15:30
Slut Hamburg: 3:14:08
Problemet er tydeligt. Jeg løber for langsom de sidste 10-12 km - alt for langsomt.
I Amsterdam havde jeg lavet den kæmpe fejl at jeg glemte mit ur, så jeg havde ikke noget til at holde mig i ørerne med, da det blev hårdt. Men alligevel - jeg falder alt for meget sammen når det bliver hårdt.
Jeg kender ikke helt selv svaret. Det enkelte er flere km i træningen og flere lange ture, men jeg tror ikke kun det er det. Måske går jeg ned, fordi jeg tror jeg skal?
Jeg har ikke svaret, men den 29. april næste år har jeg forhåbentligt endnu oplysning til belysning af problemet. Der regner jeg nemlig med at løbe Hamburg igen. Derudover planlægger jeg at løb Viborg City International Marathon den 9. september. Det bliver helt specielt, fordi ruten er sådan at man løber forbi mit barndomshjem halvanden km før mål. Så får min mor mig at se som hun aldrig har set mig før...
Løbet gik nemlig ikke godt. Faktisk føltes det rigtigt godt, men løbet afslørede en uheldig tendens jeg også præsterede i Hamburg.
Lad mig illustere det med nogle fakta:
Amsterdam halvmarathon - 1:34:07
Hamburg halvmarathon - 1:32:53
Amsterdam 30 km - 2:14:13
Hamburg 30 - 2:12:55
Fra 30 til 40 km Amsterdam - 51:25
Fra 30 til 40 km Hamburg - 50:20
Slut Amsterdam: 3:15:30
Slut Hamburg: 3:14:08
Problemet er tydeligt. Jeg løber for langsom de sidste 10-12 km - alt for langsomt.
I Amsterdam havde jeg lavet den kæmpe fejl at jeg glemte mit ur, så jeg havde ikke noget til at holde mig i ørerne med, da det blev hårdt. Men alligevel - jeg falder alt for meget sammen når det bliver hårdt.
Jeg kender ikke helt selv svaret. Det enkelte er flere km i træningen og flere lange ture, men jeg tror ikke kun det er det. Måske går jeg ned, fordi jeg tror jeg skal?
Jeg har ikke svaret, men den 29. april næste år har jeg forhåbentligt endnu oplysning til belysning af problemet. Der regner jeg nemlig med at løbe Hamburg igen. Derudover planlægger jeg at løb Viborg City International Marathon den 9. september. Det bliver helt specielt, fordi ruten er sådan at man løber forbi mit barndomshjem halvanden km før mål. Så får min mor mig at se som hun aldrig har set mig før...
Abonner på:
Opslag (Atom)
