Viborg City Marathon

Søndag den 9 september løb jeg Viborg City Marathon. Ligesom tidligere vil jeg stille mit løb til skue for læserne.

Planen med løbet var at det ikke skulle være alt for hæftigt, sådan tempomæssigt. Jeg var godt klar over at det ville blive en hård tur alligevel, pga en benhård rute med mange bakker, sving og endda brosten. Min plan var at ramme 3.3o. Det lykkedes ikke helt, da rutens hårdhed alligevel kom lidt bag på mig, så slut tiden blev 3.36. En tid jeg efterfølgende er ok tilfreds med - alt taget i betragtning. Et tegn på at jeg nok alligevel har haft mere i mig er, at jeg efterfølgende ikke har brugt mere end et par dage til at være løbende igen. Men som sagt var højt tempo heller ikke målet med løbet.

Målet var at løbe et løb hvor jeg følte mig mere i kontrol end sædvanligvis. Som man kan se på tidligere indlæg, så har det i de sidste to marathonløb jeg har deltaget i, været kendetegnende at jeg løb væsentligt hurtigere på første halvdel end på anden halvdel.

De chip-tider der efter følgende oplyses er følgende:

10 km: 0:46:26 (4:39 min/km | 12.92 km/t)
21 km: 1:42:11 (4:51 min/km | 12.39 km/t)
33,8 km: 2:50:45 (5:04 min/km | 11.88 km/t)
38,7 km: 3:16:58 (5:06 min/km | 11.79 km/t)
42, 195 km: 3:36:17 (5:08 min/km | 11.71 km/t)

Hvis jeg sammenligner det med resultaterne i Amsterdam i oktober sidste år (et løb jeg løb 20,87 min hurtigere), så kan jeg drage følgende konklussioner:

De første 10 km ligner hinaden. Der løber jeg mærkbart for stærkt (jeg skulle løbe 5 min pr km i Viborg, så det var altså 21 sek pr km for meget). På de næste 11 km løber jeg på 55,88 og det er faktisk det tempo, jeg havde sat mig for at løbe i. I Amsterdam løb jeg disse km 50,99, så her er der altså 5 min i forskel.

Herfra svinger mit tempo faktisk ikke så meget. Chip-tiderne kommer på nogle lidt mærkelige steder, men fra 33.8 og hjem løber jeg i snit 5.44 pr km. Hvis jeg sammenligner tiderne her fra Amsterdam så svinger de mere. Her er km tiden fra 30 til 35 på 4,9 min og fra 35-40 på 5,40. Fordi informationerne bagefter er betydeligt bedre i Amsterdam end i Viborg, kan man se at tempoet er gået noget ned fra 30-35 til 35-40. Det kan man ikke helt se i Viborg, i Viborg kan det desværre ikke regnes ud på samme måde, men mit indtryk er at det ikke er tilfældet. Her har tempoet været noget mere stabilt imod slutningen. Langsommere men mere stabilt.

Men alt i alt kan man faktisk ikke sige at missionen lykkedes. Det blev de første 10 km løbet alt for hurtigt til. Problemet her, og under hele løbet, var at km-mærkerne slet ikke passede. En grim plet på et ellers flot løb. Faktisk kunne man opleve at km-tiderne svingede flere minutter, selvom der var tale om helt reelle strækninger. Ærgeligt, for de ødelage muligheden for at holde ens løb under kontrol. Men jeg er nu ret sikker på at de ikke laver den fejl igen!

Afsluttende vil jeg sige, at Viborg City Marathon absolut var oplevelsen og arbejdet værd. Et flot løb i en flot ramme. Der var fejl - ja, men det kræver nok en del rutine at lave sådan et løb, og det var første gang i Viborg. Det var uden tvivl det hårdeste løb jeg har deltaget i, pga den afvekslende rute. Så det er nok ikke ruten man skal vælge hvis man vil slå pr ;-)