Nu er det lidt tyndt med de vilde løbeoplevelser på den her tid af året, jeg skal være lykkelig hvis jeg får taget mig samme til at komme nok ud, til at den dårlige samvittighed ikke melder sig. Derfor er der ikke så meget nyt og fortælle.
Tilgengæld kan jeg sagtens fortælle nogle gamle historier, og den jeg vil fortælle nu, handler om 24-timersløbet i Viborg. 24-timersløbet i Viborg udspiller sig i august måned. Det er et ret stor event og der deltager vel godt 2500 løbere i alle klasserne. Man kan stille op i klasseren med 1, 2, 8, 12 og 24 personer på hvert hold. Hvis man ønsker flere oplysninger kan de findes via linket til 24 timers løb i højre side af bloggen.
Konceptet er, at man som hold løber så mange runder rundt om Søndersø i Viborg i løbet af 24-timer som muligt. Der må kun løbe en person af gangen. Søndersø er 5,73 km rundt.
Jeg har været så heldig at deltage to gange på Team Jack & Jones Viborg's 2. hold. Team J & J stiller op i 8-mandshold klassen og 1. holdet plejer faktisk at vinde (2. holdet bliver mellem 5 og 10).
Når man er 8 mand der skal dele en strækning der tager ca 20-25 minutter, bliver pauserne i mellem runderne ca 3 timer. Det betyder, at søvn er en ønsketilstand underløbet, men ikke noget man skal regne med. Det er helt klart en fordel at acceptere det fra start, så stresser det ikke én så meget, når man ligger og vender og drejer sig.
Når man løber på Team Jack og Jones er der sørget godt for én. Der er et stort telt med ly for regnen, og med stole, borde og et hvile afluk. Der er også køleskab og mad til løberne. Eftersom at vi er 16 løbere er der altid flinke mennesker at snakke med, og der er også altid gæster der besøger lejren. På den måde bliver løbet en skøn social oplevelse med løb i centrum.
Reglen på holdet er lidt, at man giver den gas. Ikke noget med at luske en omgang, for at have kræfter til de næste runder. Tiden er ikke afgørende, det er indsatsen. Jeg har som fortalt deltaget to gange, i år og sidste år. Begge år har jeg skrevet mine tider og andre data fra løbet ned. De tal vil jeg præsentere her, og så analysere lidt på dem derefter.
2005 ------------------------------------ 2006
Runde 1: tid: 24:54 hbm ave: 172 max: 183 ---- tid: 22:55 hbm ave: 180 max: 192
Runde 2: tid: 23:50 hbm ave: 181 max: 193 ---- tid: 23:05 hbm ave: 179 max: 191
Runde 3: tid: 26:15 hbm ave: 171 max: 187 ---- tid: 23:01 hbm ave: 176 max: 189
Runde 4: tid: 26:21 hbm ave: 168 max: 183 ---- tid: 24:28 hbm ave: 171 max: 181
Runde 5: tid: 29:38 hbm ave: 155 max: 168 --- tid: 26:48 hbm ave: 159 max: 170
Runde 6: tid: 26:31 hbm ave: 168 max: 181 ---- tid: 24:48 hbm ave: 165 max: 175
Runde 7: tid: 24:55 hbm ave: 170 max: 186 --- tid: 24:13 hbm ave: 164 max: 179
Runde 8: ----------------------------------------------- tid: 24:10 hbm ave: --- max: ---
Ave : ---- tid: 25:58 -------------------------------- tid: 24:08
40.11 km i 2005 og 45.84 i 2006. Det var tallene.
Det er rimeligt klart, at jeg var i betydelig bedre form i 2006. Min puls var en tand højere og tempoet knap 2 minutter per runde.
Det er også tydeligt, at runde 5 (kl ca 2-3 om natten) er den hårdeste. Der er der ingen ting der fungerer. Jeg tror, det er fordi stofskiftet går ned i gear. Men faktisk ved jeg det ikke?
Ganske fasinerende er det også, syntes jeg, at 7 og 8 omgang ikke er katastrofale. Faktisk kan man stadigt løbe ret hurtigt på den sene tidspunkt, men med en noget laver puls end på lignende runder tidligt i løbet. Hvorfor deter sådan ved jeg ikke?
Afsluttende kan jeg fortælle at mit hold blev nummer 5 med 56 omgange på 24 timer. Det vindende hold fra Team Jack & Jones løb 63 gang rundt om Søndersø. Den hurtiste runde der blev løbet hed 17:40 - avav.
Vinderen af 1-mand klassen blev Mikkel Gormsen med 33 runder eller 188,43 km - det er sgu sindsygt!
Om vi stiller op næste år er for nuværende et åbent spørgsmål. Løbet ligger desværre lidt tæt på marathon løbet i Viborg, som er en del af planen næste år. Men jeg vil helt sikkert savne det, for det er en virkeligt god oplevelse.
Mvh
søndag, november 26, 2006
onsdag, november 22, 2006
Skriv gerne!
Inden jeg skriver mit næste indlæg, vil jeg gerne opfordre jer til at skrive en kommentar, hvis I har noget på hjertet.
Mit håb er, bloggen kan blive et lille forum hvor vi kan udveksle erfaringer, gode historier og råd. Der for vil jeg også opfordre til, at kontakte mig hvis man har et godt indlæg. Hvis du kender mig så send en mail, hvis ikke så skriv en det i kommentarer, så må vi prøve at finde ud af noget. Jeg ligger med vilje ikke en mail-adresse ud på siden, for så bliver den spamet inden man kan nå at sige '24-timers løb' - som i øvrigt er det næste jeg vil skrive om ;-)
Endelig vil jeg gerne ønske alle god træning. Jeg har det lidt sådan her for tiden, at jeg skal ha så mange gode ønsker som muligt med på vejen, bare for at komme ud. Det er altså lidt mørkt og trist!
Mvh
PS. I det nye nummer af Magasinet Løb er der en række værktøjer til ruteopmåling og andet. Jeg har linket til siderne over i sidebjælken. Det er klassikeren www.map24.com, den brugte jeg før Garmins forunderlige gps-verden kom ind i mit liv. Så er der en på www.iform.dk. Og læg så specielt mærke til www.jogg.dk, den har også en række andre smarte træningsfunktioner.
Mit håb er, bloggen kan blive et lille forum hvor vi kan udveksle erfaringer, gode historier og råd. Der for vil jeg også opfordre til, at kontakte mig hvis man har et godt indlæg. Hvis du kender mig så send en mail, hvis ikke så skriv en det i kommentarer, så må vi prøve at finde ud af noget. Jeg ligger med vilje ikke en mail-adresse ud på siden, for så bliver den spamet inden man kan nå at sige '24-timers løb' - som i øvrigt er det næste jeg vil skrive om ;-)
Endelig vil jeg gerne ønske alle god træning. Jeg har det lidt sådan her for tiden, at jeg skal ha så mange gode ønsker som muligt med på vejen, bare for at komme ud. Det er altså lidt mørkt og trist!
Mvh
PS. I det nye nummer af Magasinet Løb er der en række værktøjer til ruteopmåling og andet. Jeg har linket til siderne over i sidebjælken. Det er klassikeren www.map24.com, den brugte jeg før Garmins forunderlige gps-verden kom ind i mit liv. Så er der en på www.iform.dk. Og læg så specielt mærke til www.jogg.dk, den har også en række andre smarte træningsfunktioner.
lørdag, november 11, 2006
New York City Marathon
I aften har jeg set temaaften om marathonløb. Man fulgte de to værter Dorte Fals' og Anders Stahlschmidts vej fra 4 måneder før start og helt over målstregen. Det var glimrende.
Men så var det, at jeg fik lyst til at fortælle om den gang jeg løb New York Marathon. Det var i '97. Jeg skulle på ferie til NY med mine to brødre og anede intet om NYM.
En gang ca. i september var jeg i Viborg for at løbe et 10 km løb (jeg slog iøvrigt min stadigt gældende pr på noget i retningen af 37 min - den slår jeg sgu aldrig!). Der talte nogle bekendte om NYM, og jeg opdagede, at det var netop den dag jeg skulle hjem fra ferien. To telefonopkald næste dag og min hjemrejsedato var udskudt én dag, og et start nr var sikret med hjælp fra Marathon Travel.
Så trænede jeg til det i et par måneder, og tog derover sammen med mine brødre. De tog hjem, og jeg stillede op til start dagen efter. Jeg anede naturligvis ikke hvad jeg lavede. Jeg spænede bare afsted på lykke og fromme. Men det gik faktisk ok! Jeg løb på ca. 3.19. Det var benhårdt, og jeg var fuldstændigt ødelagt bagefter. Faktisk tog det mig flere måneder at komme mig over det.
Dagen efter da jeg skulle flyve hjem, kunne jeg slet ikke gå. Jeg blev kørt ud til lufthavnen af hotellet jeg boede på, og den flinke chaffør skaffede mig en bagagevogn og stillede min kuffert op på den. Han hjalp mig også ud og hen til vognen, som jeg indtil afgang måtte bruge som en slags gangstativ. Jeg kom endelig ombord på flyveren og havde det naturligvis skrækkeligt. Den søde stewardesse kunne godt se den var gal fat, og hun spurgte, om jeg havde løbet i går. Det havde jeg jo og lidt efter kom hun med en øl og to piller. Jeg drak øllen og spiste pillerne, og det næste jeg hørte var 'flyet lander snart i København'...
Det var min marathon debut, og der skulle gå 8 1/2 år inden jeg gjorde comback. Det var i Hamburg og det har jeg skrevet lidt om tidligere.
Men så var det, at jeg fik lyst til at fortælle om den gang jeg løb New York Marathon. Det var i '97. Jeg skulle på ferie til NY med mine to brødre og anede intet om NYM.
En gang ca. i september var jeg i Viborg for at løbe et 10 km løb (jeg slog iøvrigt min stadigt gældende pr på noget i retningen af 37 min - den slår jeg sgu aldrig!). Der talte nogle bekendte om NYM, og jeg opdagede, at det var netop den dag jeg skulle hjem fra ferien. To telefonopkald næste dag og min hjemrejsedato var udskudt én dag, og et start nr var sikret med hjælp fra Marathon Travel.
Så trænede jeg til det i et par måneder, og tog derover sammen med mine brødre. De tog hjem, og jeg stillede op til start dagen efter. Jeg anede naturligvis ikke hvad jeg lavede. Jeg spænede bare afsted på lykke og fromme. Men det gik faktisk ok! Jeg løb på ca. 3.19. Det var benhårdt, og jeg var fuldstændigt ødelagt bagefter. Faktisk tog det mig flere måneder at komme mig over det.
Dagen efter da jeg skulle flyve hjem, kunne jeg slet ikke gå. Jeg blev kørt ud til lufthavnen af hotellet jeg boede på, og den flinke chaffør skaffede mig en bagagevogn og stillede min kuffert op på den. Han hjalp mig også ud og hen til vognen, som jeg indtil afgang måtte bruge som en slags gangstativ. Jeg kom endelig ombord på flyveren og havde det naturligvis skrækkeligt. Den søde stewardesse kunne godt se den var gal fat, og hun spurgte, om jeg havde løbet i går. Det havde jeg jo og lidt efter kom hun med en øl og to piller. Jeg drak øllen og spiste pillerne, og det næste jeg hørte var 'flyet lander snart i København'...
Det var min marathon debut, og der skulle gå 8 1/2 år inden jeg gjorde comback. Det var i Hamburg og det har jeg skrevet lidt om tidligere.
Abonner på:
Opslag (Atom)
